FAQ

FAQ – Ofte stillede spørgsmål hvor vi prøver, at svare på nogle af de spørgsmål, man oftest hører, om Maine Coon racen.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du til hver en tid kontakte Maine Coon Klubben på kontakt@mainecoonklubben.dk

Som det gamle ord siger, så findes der ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar.


Spørgsmål: “Hvor store bliver de?

Svar: En fuldvoksen hunkat vejer typisk 4-6 kilo, mens en voksen han som regel vejer 7-11 kilo.

Spørgsmål: “Skal de børstes meget?”

Svar: Maine Coons kræver generelt ikke megen pelspleje. I fældetiderne kan det være nødvendigt at rede dem godt igennem relativt ofte for at få alle de løse hår af, mens de resten af året ikke behøver megen soignering.

Spørgsmål: “Kan de trives i en lejlighed?”

Svar: Maine Coons trives fint som indekatte, og man kan sagtens have dem i en lejlighed.

Spørgsmål: Skal jeg holde min kat indenfor?

Svar: Man skal finde den løsning, der passer ens husholdning. Hvis du kan mærke, at din kat virkelig gerne vil udenfor, kan der bl.a. bygges en volierer (delvis indhegning af haven/et stykke af haven).

Bor man i lejlighed, kan der findes løsninger, hvor altanen hegnes ind. OBS på høj sikkerhed, hvis du begiver dig ud i dette. En anden løsning kan være, at hegne hele have ind.

Supplerende oplysning: Jvf. Lov om Mark- & Vejsfred, skal man holde sin kat på egen matrikel.

§ 1 Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget

Spørgsmål: “Hvad koster en Maine Coon?”

Svar: Der er mange ting der spiller ind når prisen på en kat skal sættes. Det afhænger både af opdrætteren og af katten – de fleste opdrættere skelner prismæssigt mellem katte til udstillingsbrug, til avlsbrug og til kælekat. Kælekatte koster typisk 6.000kr. – 8.000kr., men afvigelser kan naturligvis forekomme. Prisen på avls- og udstillingskatte kan variere meget, så det må anbefales at man tager en snak med opdrætterne, hvis man ønsker en avls- eller udstillingskat.

Spørgsmål: “Hvilke farver kan man få?”

Svar: Maine Coon findes i næsten alle farver man kan tænke sig, med og uden hvide aftegninger. De eneste farver som er direkte forbudt er maskemønster, samt nogle farver som oprindeligt hører til hos racer som Burmeser og Abyssinier.

Spørgsmål: “Hvordan finder jeg en killing?”

Svar: Der er mange Maine Coon-opdrættere over hele verden, og racen er overvældende populær også i Danmark. Er man på udkig efter en killing, er det en god idé at besøge en katteudstilling og tale med udstillerne og finde ud af hvilken type Maine Coon man synes bedst om. Man kan også kigge på Maine Coon Klubbens killingeliste, hvor medlemmerne kan avertere killinger til salg.

Spørgsmål: “Skal man vælge en han eller en hun?”

Svar: Det afhænger selvfølgelig af hvad man vil med katten, og hvad man ønsker sig. Hvis katten skal være kælekat (og dermed kønsneutraliseres) er der ikke den store temperamentsforskel på hanner og hunner. Den væsentligste forskel er nok at hannerne, som nævnt ovenfor, bliver større end hunnerne.

Spørgsmål: “Jeg har en kat der ligner en Maine Coon. Kan den være ægte?”

Svar: Maine Coonen er en naturligt udviklet race, og mange store, halvlanghårede katte kan ligne Maine Coons. Den eneste måde man kan afgøre om katten er “ægte”, er ved at kigge på dens stamtavle.