Opdateret pr. 01.01.2025 som følge af beslutning på FIFé generalforsamling 2024
På denne side, beskrives Maine Coon racen, som den jf. FIFes standard, skal se ud. (uofficiel oversættelse af Maine Coon Klubben)
Derudover kan medlemmer kan logge ind og finde flere videoer, hvor international FIFe dommer Lene Glem fortæller om standarden, for Maine Coon racen. Lene gennemgår de punkter, dommerne vurderer katten efter på udstilling. Dette gør Lene med en Maine Coon i hænderne.
Nyeste officielle udgave af FIFe Breed Standard for Maine Coon og General Part of the Standard, findes via link, under pointskalaen længere nede på siden.

General beskrivelse:
Oprindelse: Maine Coon er en naturlig race med et elskværdigt temperament. Den kan spores tilbage til arbejdskattene på gårdene i Nordvest-Amerika.
Fremtoning: Maine Coon er en stor kat, med et kvadratisk hoved, store ører, bredt bryst, kraftige knogler, en lang muskuløs og rektangulær krop, og en lang vejende hale. God muskeltonus og tæthed giver katten en kraftfuld og robust fremtoning. En Maine Coon bør altid være i god balance og proportioneret, så ingen af dens kendetegn virker overdrevne.
Størrelse: Stor.
Hoved:
Facon: Medium størrelse, i forhold til kroppen; kvadratisk. Øverste del af hovedet bredere end boksen. Tilstrækkelig højde på panden til at kunne skabe en profil med en let konkav skrånen. Voksne hanner kan have større og bredere hoveder end hunner.
Pande: Let kurvet.
Kinder: Kindben høje og fremstående.
Ansigt/næse/boks: Ansigt og næse af medium længde, med en kvadratisk boks. En distinkt overgang kan mærkes mellem snudeparti og kindben.
Hage: Markeret. Tilstrækkelig bred og dyb til at fuldende den kvadratiske boks. Danner en lodret linje med næse og overlæbe.
Ører:
Facon: Store og brede ved basis. Lige konturer og moderat tilspidsede. Hos voksne ikke højere end 1½ gang bredden ved basis. Tufser er ønskelige. Penslerne i ørene rækker til om bag de ydre ørekamre.
Placering: Rimelig højt sat med en udadvendt hældning mod klokken 11 og 1. Ørene skal være placeret med et øres bredde imellem. Bredden øges let hos ældre katte. Den laveste basis sidder en anelse længere tilbage end den øverste.
Øjne:
Facon: Ovale, store og udtryksfulde. Virker runde, når de er helt åbne. Bredt sat og ikke dybtliggende. Let skråstillede mod ørets ydre basis.
Farver: Alle øjenfarver på nær blå er tilladt til enhver pelsfarve. Blå er udelukkende tilladt hos EMS koderne w, 01 og 02. Ved enhver anden variation skal katten registreres som XLH*61 (MCO). Klar øjenfarve er ønskelig.
Hals:
Hanner har en meget stærk og muskuløs hals.
Krop:
Struktur: Kroppen skal være lang med kraftig knoglebygning, muskulaturen hård, stærk og brystkassen bred. Kroppen er stor og velproportioneret, så den danner en rektangulær fremtoning.
Ben:
Kraftige af gennemsnitlig længde. Danner en rektangel med kroppen.
Poter: Store og runde og velbehårede mellem tæerne.
Hale:
Mindst lige så lang som kroppen målt fra skulderblad til halerod. Bred ved roden og tilspidsende; med kraftigt og vejende hår. Hårene på halen er lange og altid vejende.
Pels:
Struktur: Helårspels. Tæt. Kort på hovedet, skuldre og ben, og bliver gradvist længere ned langs ryg og sider, og danner på bagbenene en plus-four (strret-buks)-effekt. Maven er pelset. En krave forventes. Silkeagtig textur. Pelsen har en udpræget fylde, falder glat. Underpelsen er blød og fin, dækket af den faste, glatte yderpels. Pelslængden og underpelsens tæthed varierer med årstiden.
Farve: Alle farvevarianter er tilladt, inklusiv alle farvevarianter med hvid. Undtagen pointede mønstre og farverne; chokolade, lilla, cinnamon og fawn. Enhver mængde af hvidt er tilladt, dvs. en hvid blis, hvid medaljon, hvidt bryst, hvidt på maven, hvidt på poterne osv.
Pointskala: (skema lavet af og oversat v/ Maine Coon Klubben)

Find nyeste udgave af FIFe Breed Standard for Maine Coon her.
Link til FIFe’s hjemmeside General Part of the Standard. Her kan der bl.a. findes “Basic principles & ideal characteristics” og “Disqualifying and general faults in all breeds” (uofficielt oversat: “basic principper og ideelle karaktertræk” og “diskvalificering og generelle fejl i alle racer”. Find det her.
Link til FIFe’s hjemmeside Rules & Forms. Her kan bl.a. findes “General Rules” for FIFe, “Show Rules”, “Breed Counsil Rules”, “Breeding & Registration Rules”, samt “EMS System”. Find det her.
