Publikums Bedste info

En ny konkurrence er lanceret i 2023, Publikums Bedste.

Publikums Bedste afholdes i Maine Coon Klubben stand, på de udvalgte udstillinger, hvor standen er repræsenteret.

Dette er dog betinget af, at hovedklubben, som afholder udstillingen, giver os tilladelse til det.

Publikums Bedste foregår således; Alle klubbens medlemmers katte, der er på udstillingen, er automatisk med i konkurrencen. Maine Coon Klubben synliggøre dette, ved at sætte et lille logo rundt på kattenes bure, så publikum kan se, at den pågældende kat er med i konkurrencen.

Publikum der henvender sig i standen, spørges, om de vil deltage i at kåre Publikums Bedste. Publikum der deltager, får udleveret en liste, med de deltagende kattes udstillingsnumrene. Nu skal publikum gå rundt, og finde disse katte med vores logo på burene, og vælge deres favorit, inden de aflevere listen i standen igen.

En lille “Tak for deltagelsen”-ting fĂĄr publikum, som tak for hjælpen.

Senere på dagen, i Maine Coon Klubbens stand, bliver Publikums Bedste top 3 annonceret, og vinderen præmieres.

Der tages et billede af katten, med udstiller/ejer samt præmien, som lægges på vores sociale medier, hvor udstilleren/ejeren nævnes.

.