Easy Mind System (EMS).
For at gøre det nemmere, at kunne læse en kats race og farve, har man i FIFé indført et kodesystem, der helt entydigt fortæller om kattens race og udseende.
Kodesystemet er bygget op på den måde; at den først angiver kattens race (racekode) med tre bogstaver. Dernæst farven (farvekoden), dernæst mængden af hvidt (hvis der er noget hvidt). Til sidst mønster, og evt. øjenfarve.
Disse uddybes herunder, i rækkefølge som ovenfor:
Racekode for Maine Coon er: MCO
Farvekoder, der er tilladt for Maine Coon:
n = Sort
a = Blå (fortyndet sort)
d = Rød
e = Creme (fortyndet rød)
f = Sort tortie (tortie findes kun på hunkatte)
g = Blå tortie (tortie findes kun på hunkatte)
s = Sølv (Sølv står altid sammen med en af de ovenstående, f.eks. ns.
Hvis en kat er med sølv og uden mønster kaldes den ‘smoke’)
y = Golden (Golden er i er ikke en farve i sig selv, men et udtryk for “lysning” af håret uden at være sølv/smoke. Denne “farve” kan kun stå med et mønster)
w = Hvid
Mængden af hvid, i koder:
Afhængig af mængden af hvid, angives der enten van, harlequin, bicolor eller uspecificeret.
- En van har primært farve på hale og i hoved.
- En harlequin har farve på hale, hoved og pletter på kroppen.
- En bicolor har lige dele farve og hvidt.
- Såfremt at mængden af hvidt udgør mindre end halvdelen af katten, angives det som uspecificeret mængde af hvidt.
Mønstre, i koder:
En tabby kat, er en mønstret kat, også kaldet agouti. Der findes i fem forskellige tabby mønstre: Blotched tabby, Makrel tabby, Spottet tabby, Ticked tabby og Uspecificeret tabby.
En kat uden mønster, kaldes non agouti. Røde katte vil altid havde synligt mønster, men kan godt være non aguti.
Her er 2 eksempler på koder med/uden mønster (om katten er agouti/non agouti):
En Maine Coon i farven sort makrel tabby, vil havde EMS koden: MCO n 23.
En Maine Coon som er sort non agouti kun har betegnelsen MCO n.
- En blotched tabby (22) kaldes også “Klassisk tabby” og består i et marmoreret pelsmønster.
- En makrel tabby (23) er en stribet kat. (Den kaldes i populær tale kaldes en rundstrikket baggårdstiger).
- En spotted tabby (24) er en plettet kat.
- En ticked tabby (25) har markeringer på benene, halen, og hoved. Men er mønsterfri på kroppen.
- En shaded har kun farve på den yderste 3. del af hårstråene
- En shell har kun farve på det aller yderste af hårstråene
Øjnefarve, i koder:
MCO med blå øjne er kun tilladt i kombination med EMS koderne w, 01, 02, og 03.
I en hver anden variant skal katte med blå øjne registreres som XLH*61<MCO> og kan ikke re-registreres eller anvendes i avl.
- 61 = blå
- 62 = orange
- 63 = odd eyed (2 forskellige farver)
- 64 = grønne
Her er et par eksempler på hvordan en EMS kode kan se ud.
Der kan læses mere om The FIFe Easy Mind System (EMS) her .
Vidste du, at Maine Coon Klubben har en farveberegner, der er tilgængelig for klubbens medlemmer? Her kan man se på, hvilke farver og mønstre, med eller uden hvid, der kan komme ved forskellige parringer.
Du kan finde den i Værktøjskassen, under menupunktet “For medlemmer”. Medlemmer kan finde den her.